Dato/tid
07.09.2017
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
ORFEUS BALKAN ENSEMBLE
– Sprudlende og virtuos bulgarsk folkemusik!
Anne Eisensee – sang
Filip Filipov – tapan, harmonika og synth
Enis Ahmed – tambura og tapan
Adam Ørvad – harmonika
Billetter: 100 DKK / Stud: 50 DKK
Balkan – og ikke mindst Bulgarien – er kendt i hele verden for sin fantastiske folkemusik. Musik, der er nuanceret, ekvilibristisk, kompleks, og sprudlende melodisk, med en smittende energi og stor emotionel dybde.
Orfeus Balkan Ensemble er det første band i DK, der spiller denne musik med en virtuositet og autensitet der kan måle sig med ensembler på Balkan!
Kvartetten er dannet i 2014, og består af 2 danske og 2 bulgarske musikere, der alle har viet en stor del af deres liv til denne musik, er trængt dybt ind i dens hemmeligheder og behersker den med stort overskud.
Musikken kommer fra alle egne af Bulgarien – med rod i den ældgamle tradition – og i kontakt med den moderne folkemusik anno 2015. Repertoiret rummer arrangementer af gamle folkesange, populære hits – samt egne kompositioner.
Orfeus Balkan Ensemble har optrådt på spillesteder over det meste af Danmark, og ensemblets første CD udkommer i foråret 2017 – hvor der også er planlagt koncerter i Serbien og Bulgarien.
Under koncerten kan publikum – udover musikken – også nyde godt af musikernes baggrundsviden – her bliver fortalt levende om sangtekster, om historien, om instrumenterne, og om de helt specielle rytmer!
Orfeus Balkan Ensemble består af:
Anne Eisensee – sang
Mangeårig førstesopran i “Vokalensemblet Glas” – har studeret bulgarsk sang med bl.a. den berømte bulgarske sangerinde Tsvetanka Varimezova. Anne udfører med meget stor autencitet og udtrykskraft mange forskellige stilarter i Bulgariens helt specielle vokaltradition.
Filip Filipov – tapan, harmonika og synth
Professionel folkemusiker fra Varna. Har siden sin barndom turnéret som akkompagnatør for danseensembler over hele Jorden. Har siden både ledet sit eget orkester “Chernomorets” og optrådt med en række andre anerkendte ensembler i Bulgarien.
Enis Ahmed – tambura og tapan
Uddannet på tambura på folkemusiklinien ved musikkonservatoriet i Plovdiv. Stor erfaring fra flere professionelle folkemusikensembler i Bulgarien, bl.a. “Kitna Trakija” i sin hjemby Haskovo og “Mizgin” i DK.
Adam Ørvad – harmonika
Uddannet accordeonist ved DKDM, med stor koncertvirksomhed. Har siden sin barndom spillet folkemusik fra Balkan – hvorfra han behersker en række stilarter som en indfødt. Derudover lang erfaring fra flere world bands.
+ + +
Copenhagen World Music Festival @ KoncertKirken is supported by Statens Kunstfond, Koncertkirken, Københavns Musikudvalg, Korea Art Management, Dansk Musik Forbund, DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds.