Dato/tid
11.07.2015
22:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
Copenhagen Jazz Festival 2015
Persian Snowflake
Jesper Zeuthen (altsaxofon)
Johan Granberg (guitar)
Jakob Jørgensen (trommer)
Trommeslager Jakob Jørgensen, altsaxofonist Jesper Zeuthen og guitarist Johan Granberg mødes i et åbent fortolkningsunivers med udgangspunkt i Johan Granbergs kompositioner.
Trioen opstod i kølvandet på en aften, hvor Jakob og Johan tilfældigt kom forbi Christianias jazzklub og hørte lyden af Jesper Zeuthen, der spillede en koncert.
“Hans spil var som et brøl fra menneskets dybe ur-hav; skælvende, uendelige toner, der berørte os!” fortæller Jakob.
Det blev tydeligt for de to, at de måtte involvere Zeuthen i et fælles projekt og inviterede ham derefter til at tage del i at sætte lyd til Johans kompositioner.
Johan Granbergs kompositioner tager afsæt i en indre nødvendighed for at udtrykke sig.
“Jeg mindes, at jeg som 12-årig begyndte at komponere; at musik helt naturligt opstod, når jeg sad med min guitar og dagdrømte ” fortæller Johan. Dette har sidenhen ført ham til Rytmiske Musikkonservatorium.
I det musikalske møde med Jakob og Jesper udvikler kompositionerne sig til en helhed. Trioen har nu fundet en fælles vej og er klar til at drage ud i verden og dele musikken med andre.
Tickets: 50 DKK
2 concerts same evening: 80 DKK
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL @ KONCERTKIRKEN 2015 er støttet af Statens Kunstfond, Dansk Musiker Forbund, Nørrebro Lokaludvalg, Københavns Kommune, Oticon Fonden, Augustinus Fonden, DJBFA / Komponister og Sangskrivere m.fl.