Dato/tid
29.11.2016
20:00 – 21:00
Sted
KoncertKirken
DUO – love & partnership
4 Oct – 4 Dec 2016
Duo1702 (dk)
Louise Hjorth Hansen – blokfløjter
Katrine I. Kristiansen – orgel
Program:
William Cornish (c.1468-1523)
Ah Robin, Gentle Robin
Fa La Sol
Thomas Morley (c.1557-1602)
Ladie those eyes of yours
Lady if I through grief
John Jenkins (ca. 1665)
Fantasia a 3
Christopher Simpson (1610-1669)
Passacaglia in d minor
Jacob van Eyck (1590-1657)
Derde, Doen Daphne d´over
Pavaen Lacrymae
Constanzo Festa (ca.1485-1545)
Si come sete Bella
Madonna, io mi consumo
Dario Castello (1590-1658)
Sonata Secunda
Giovanni Pandolfi Mealli (1630-1669)
La Biancuccia
* * *
Billetter i døren a 80 dkk / stud: 50 dkk
* * *
Duo1702
Duoen består af blokfløjtenist Louise Hjorth Hansen og organist Katrine I. Kristiansen, som har spillet sammen siden 2005 da de begge studerede på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. De er begge debuteret fra solistklassen; Louise i 2012 fra Royal College of Music, London, samt i 2013 fra konservatoriet i Odense, og Katrine i 2013 fra konservatoriet i Esbjerg, med sideløbende studier i London. Duo1702 spiller mange koncerter i Danmark, men har også spillet i udlandet, bl.a. på The National Gallery i London. I juni 2016 var de på turné i Italien.
I november 2014 vandt duoen 1. pladsen i den italienske kammermusikkonkurrence: Premio Selifa Concorso Internazionale di Musica Antica. I juli 2013 spillede duoen en anmelderrost finale i den præstigefyldte kammermusikkonkurrence i York; York Early Music International Young Artists Competition, som blev live broadcasted på BBC3.
Duoen har høstet stor ros for deres kammermusikalske symbiositet, smittende glæde ved musikken og evnen til at formidle den.
Katrine er desuden pædagogisk master i kirkeorgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes mission er at få flere børn og unge til at spille orgel.
Louise modtog i 2013 Statens Kunstråds støtteordning: ”Den Unge Elite” på 250.000 kr i samt Leonie Sonnings talentpris.
Katrine I. Kristiansen startede sin musikalske løbebane i Faaborg Musikskole. Hurtigt stiftede hun bekendtskab med kirkeorglet og allerede som 14 årig startede hun med at vikariere i de sydfynske kirker. I 2005 afsluttede hun PO eksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskole og startede herefter på Syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole. Her uddannede hun sig hos organist Christian Blom Hansen og Professor Wolfgang Zerer, Hamborg. I 2011 afsluttede hun sin kandidateksamen med topkarakter. Efterfølgende blev hun optaget i solistklassen hvorfra hun debuterede i november 2013 hos Sven-Ingvart Mikkelsen og Margaret Phillips, London. Hun har modtaget undervisning af de førende organister i hele verden.
Som organist har Katrine været ansat i Christianskirken, Fredericia, Haderslev domkirke og Sct. Jacobi kirke, Varde, St. Katharines i London og i Vesterbro sogn.
Katrine har været solist med Esbjerg ensemble og spillet solokoncerter i ind-og udland bl.a. for hele den kongelige familie.
Katrine tog i 2012 initiativ til projektet Orgelklubben, som er et tilløb til at få flere børn og unge i gang med at spille orgel. Projektet er støttet af Konservatorierne i Esbjerg og København og er blevet kendt i hele landet.
I 2013 arrangerede hun Marcussen Orgelfestival.
Som kammermusiker er hun i særdeleshed kendt fra Duo1702. Duoen spillede i 2013 finale i den internationale York Early Music International Young Artists Competition som blev transmitteret i BBC3.
I november 2014 vandt Duo1702 den prestigefyldte, internationale Selifa Prize, en international kammermusikkonkurrence i San Ginesio, Italien.
Katrine afsluttede sin pædagogiske master i kirkeorgel på DKDM i januar 2016 med topkarakterer. Katrine udgav Danmarks første orgelskole for børn i november 2015. Bogen indeholdende salmer, rytmiske og klassiske værker.
Katrine er 1. Organist ved Brøndby Strand Kirke.
www.katrinekristiansen.dk
Louise Hjorth Hansen er uddannet blokfløjtenist fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg med efterfølgende solistklasse fra Royal College of Music i London og Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Hun har modtaget undervisning af førende blokfløjtenister rundt om i verden og gjort sig gældende i flere internationale konkurrencer. I november 2014 vandt hun med Duo1702 1. pladsen i den italienske kammermusikkonkurrence: Premio Selifa Concorso Internazionale di Musica Antica i San Ginesio, Italien, og i februar 2015 fik hun en 3. plads i Nordhorn Solo Recorder Competition, Tyskland. Louise har spillet koncerter i ind- og udland – solo og med diverse barokensembler, og hendes store fokus på at spille koncerter af eksperimenterende art har ført til adskillige samarbejder med komponister, jazz- og elektroniske musikere i Danmark og England. I 2013 modtog hun et af Léonie Sonnings Musikfonds talentpriser samt Statens Kunstråds støtteordning ”Den unge Elite” på 250.000 kr. I 2014 udgav hun sin første cd, dobbeltalbummet ”A Short Story”.
Louise er kunsterisk og administrativ leder af Hesselbjerg Musikfestival og har desuden arrangeret og spillet koncertrækkerne: ”MOD – koncertrække for kontemporær musik og improvisation”, ”Vinter i Viborg” og ”Nonfigurativt – koncertrække for fusionsmusik og crossover”. www.louisehjorth.dk
* * *
Copenhagen Renaissance Music Festival 2016 støttes af:
Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Wilhelm Hansen Fonden, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, Toyota-Fonden.
Samarbejdspartnere: KoncertKirken, Frederiksberg Kirke, Nordic Harp Meeting, Early Monday, Danmarks Radio.