Dato/tid
02.07.2022
22:00 – 23:59
Sted
KoncertKirken
CPH JAZZ FESTIVAL @ KONCERTKIRKEN 2022
Simon Toldam Trio
Det telepatiske samenspil mellem Nils på bas, Knut på trommer og Simon på klav er har været tilstedeværende og blomstrende siden, de begyndte at spille sammen i 2010, hvor de omgående blev en af de mest anerkendte og alsidige bands baseret i Danmark. Hvad enten de marcherer eller driver, i overdøvende tumult eller stilhed, er forståelsen mellem de tre musikere tydelig, og de demonstrerer evnen til at slå og blæse som én organisme.
Deres debut album, “Sunshine Sunshine or Green as Grass,” blev hyldet som et mesterværk af jazzanmeldere, og det blev nomineret til Årets Jazz Album ved DMA Jazz I 2012. Succesen fortsatte med duologien “KIG OP 14” og “KIG OP 15” fra 2014 og 2015, som også blev nomineret. Deres seneste udgivelse, “OMHU”, er deres stærkeste indtil nu og modtog prisen for “Årets Album” ved DMA Jazz 2019. På albummet skinner deres stærke og klare musikalske visioner igennem deres kontinuerlige udforskning og genopfindelse af klavertrioen.
Nils Knut og Simon er alle efterspurgte musikere på den europæiske jazz- og improscene. ST3 har turneret I Europa og Japan adskillige gange. Japan er blevet en favorit og deres nyeste album, “OMHU” er også blevet udgivet som licens I Japan af det japanske pladeselskab Song X.
Individuelt har Nils, Knut og Simon spillet overalt på kloden med forskellige gode venner og musikere såsom: Tom Rainy, Gerald Cleaver, Han Bennink, Herb Robertson, Axel Dörner, Dave Liebman, Marc Ducret, Nils Petter Molvær, Gianluca Petrelli m.fl.
Simon Toldam er en af skandinaviens mest spændende og prominente musikere og har udgivet 14 albums som leder og co-leder. Han har vundet priser 4 gange ved DMA og er medlem af det danske jazz og samtidsmusik pladeselskab ILK Music. I 2015 modtog han det prestigefyldte 3-års legat fra Statens Kunstfond. Foruden at være leder af Simon Toldam Trio og STORK, så er Toldam også medlem af den hollandske legende, trommeslageren Han Benninks trio, hvor han medvirker på 3 albums. Han er også kendt for sit samarbejde med Axel Dörner, Yasuhiro Yoshigaki, Chris Speed, Marc Ducret, Evan Parker, Peter Brötzmann, Eivind Aaset, Nils-Petter Molvær, Marilyn Mazur, Tristan Honsinger, Dave Douglas og Jakob Bro……
Copenhagen Jazz Festival @ KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Musiker Forbund m.fl.