Dato/tid
11.07.2024
19:30 – 20:30
Sted
KoncertKirken
CPH JAZZ FESTIVAL @ KONCERTKIRKEN 2024
– Crush String Collective: Dobbeltgænger
- Line up:
- Pauline Hogstrand: Bratsch
- Mika Persdotter: Bratsch
- Oda Dyrnes: Cello
- Nicole Hogstrand: Cello
Denne aften uropfører det anmelderroste Crush String Collective værket Dobbeltgænger der er komponeret af trommeslager og komponist Anders Vestergaard. Værket baserer sig på en række elastiske rytmiske strukturer, som komponisten i årevis har arbejdet med i sine slagtøjsværker, og som nu udfoldes i sin dobbeltgænger-form for to celli og to bratscher. Det er repetitiv musik med musikernes fælles fysik som fundament, som med ceremonielle bevægelser og intens kropslig tilstedeværelse forsøger at transcendere netop disse kroppe og selve koncertrummet.
Crush String Collective er et eksperimenterende strygerkollektiv, der gennem deres sammenlagte 150 års instrument-erfaring, non-hierarkiske struktur og homogene sammenspil, tager lytteren med ind i en pludselig forelskelse i strygeinstrumenternes sarte og levende klang. De har brudt med den klassiske musiks strenge rammer og leger med øjeblikkets magi. De udforsker strygerlydens mange aspekter. De skaber musik der strækker sig fra den storslåede klang af et strygeorkester til atmosfærer af små lyde af træ og strenge, som møder bue og hår….
BILLETTER:
1 koncert: 120 DKK.
2 koncerter samme aften: 180 DKK.
3 koncerter samme aften: 240 DKK.
Studerende 80/120/160 DKK.
Morgenkaffe-koncerter: 50 DKK.
Døren åbner 30 min før hver koncert.
Copenhagen Jazz Festival @ KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Koda Kultur, Jazzpuljen, DMF.