Dato/tid
18.10.2020
15:00 – 17:00
Sted
KoncertKirken
Djbfa Netværks Talk # 14 med Snøleoparden & Kresten Osgood
Denne søndag eftermiddag fortsætter Kresten Osgood sine succesfulde netværkstalks fra 5E i Koncertkirken. En serie samtaler hvor Osgood interviewer spændende personligheder fra sit netvæk.
Snöleoparden aka Jonas Stampe er en af landets mest kreative og uregerlige stemmer.
Han er elev af selveste Ravi Shankar som lærte ham at spille sitar og indførte ham i den Nordindiske klassiske musik. Han er samtidig en fremragende bluesguitarist, connaisseur af Dansk musik, instrumentbygger, komponist og en slags opdateret Jimi Hendrix.
Osgood og Snöleoparden har samarbejdet i over 10 år og rejst sammen bla i grønland. De har 3 forskellige bands sammen både med Prins Nitram, Pauline Lumholdt og Hartmut Geerken.
arrangementet vil være todelt. Første del vil være en netværks talk som vi kender den og efter en kort pause vil der blive et lille akustisk set hvor Osgood og Snöleoparden spiller duo
Det hele foregår i krypten under Koncertkirken på Blågårds Plads 6A.
Det er gratis for medlemmer af Djbfa og KODA, men man skal tilmelde sig hos Osgood på denne mail: osgood@funky.dk
Der vil også blive serveret en gratis drink til alle deltagere med mulighed for at købe mere.
så kom til Koncertkirken denne søndag eftermiddag og oplev en af landets mest unikke og kompromisløse kunstnere i en dybdegående samtale om kunst, musik, tradition og fornyelse og hvordan man får det hele til at spille.