Dato/tid
18.11.2015
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
MOD – Repercussion
MOD – Repercussion
Harpe, slagtøj, tværfløjte og blokfløjte er denne koncerts ensemble. Musikerne er: Danmarks harpedronning Tine Rehling, Det Kongelige Kapels solo-paukist Henrik Thrane, franske Hélène Navasse og danske Louise Hjorth – fløjtenister med speciale i ny musik. Fælles for dem er, at de alle underviser ved Hørsholm Musikskole, og i november 2015 giver de koncert i Hørsholms Kulturhus Trommen, hvor de bl.a. uropfører et stykke af den prisvindende tysk-islandske komponist Steingrimur Rohloff. Dette stykke bliver også spillet denne aften, hvor der også vil være en uropførelse af engelske Laurence Osborn for solobasblokfløjte, hvor 1. og 3. sats er skrevet kun for hhv. fløjtens hovedstykke og mellem/fodstykke. Yderligere vil der blive spillet musik af Eblis Alvarez, Pierre Dørge, Moritz Eggert samt Niels Rosing-Schows stykke for solo-tværfløjte.
Medvirkende: harpe: Tine Rehling, slagtøj: Henrik Thrane, fløjte: Hélène Navasse, blokfløjte: Louise Hjorth.
MOD er en koncertrække for kontemporær musik og improvisation. Koncerterne foregår i KoncertKirken fra november 2015 til februar 2016 – modig moderne musik til midvinter.
Koncerterne kurateres af Louise Hjorth – www.louisehjorth.dk
Entré 50 kr.