Dato/tid
25.10.2017
16:00 – 18:00
Sted
KoncertKirken
Opera Salon med Anne Margrethe Dahl
Anne Margrethe Dahl er en af Danmarks førende sopraner. I nu hele tre årtier har hun imponeret publikum med sin dybe musikforståelse og har med virtuositet udført i et sjældent bredt repertoire, som
omfatter såvel små som store opera–forestillinger, oratorier, lied sang og tilmed helt ny musik.
Den Norsk fødte stjerne er oprindeligt uddannet på Det Kongelige Danske Musik-konservatorium, og hun fik sin debut i 1991 som Donna Anna med Århus Sommer Opera.
I årene fra 1991 til 1999 sang hun en lang række operapartier, herunder W. A. Mozarts grevinde Almaviva og Vitellia i LA CLEMENZA DI TOTO, Marguerite i FAUST, Gilda i RIGOLETTO, Rosalinde i FLAGERMUSEN, Mimi i BOHEME og Anne Truelove i LASTENS VEJ.
I 1999 blev hun leder af Det Kongelige Opera ensemble, siden da har hun sunget Nattens Dronning , Violetta, Musetta, Fiordiligi, Donna Anna, Tosca, Manon Lescaut, Freja i RHINGULDET, Helmwige i VALKYREIN og 3 Norne i GÖTTER-DÄMMERUNG, Lady Macbeth i MACBETH og Katerina i MACBETH FRA MTSENSK. Hun sang og spillede Tante Lydia i TJENERINDENS FORTÆLLING af Poul Ruders og EN DIVA i den moderne opera I-K-O-N af John Frandsen.
Anne Margrethe Dahls internationale karriere omfatter engagementer på operahuse i Bienne, Dublin og Warszawa. I koncertsammenhænge og som recitalist har hun sunget i sit fødeland Norge, Sverige, Skotland, Polen, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Canada og i Singapore.
Anne Margrethe Dahl er en efterspurgt koncertsanger med mange forskellige symfoniorkestre. Blandt meget andet har hun sunget Shengs PHENIX med Danmarks Radios Symfoniorkester i Kina.
Hendes omfattende diskografi omfatter Carl Orffs CARMINA BURANA, Gades COMALA, Gades PSYCHÉ, Carl Nielsens 3. Symfoni, Nielsens MASKARADE og Rued Langgaard Lieder akkompagneret af Ulrich Stærk.
Anne Margrethe Dahl er blevet tildelt en lang række prestigefyldte priser og legater. Hun har siden 2008 været leder af Opera-Akademiet i København.
__________________________
Forhistorien :
I naturlig forlængelse af programserien ‘En Sangers Værksted’ og med udgivelsen af bogen med titlen: Sangerens Værksted (som pt. udsolgt fra forlaget, der arbejdet på et genoptryk) samt ikke mindst efter afholdelsen af en række herligt hyggelige Opera Saloner for en mindre sluttet kreds af gæster, har vi fundet
at det nu er blevet tid til at ‘løfte barren’ og til at invitere mange flere gæster med ind i varmen.
Det er med stor taknemlighed at vi nu kan tage imod i et så flot og imødekommende rum, som Koncertkirken er, og endog så centralt placeret i København.
KONCERTKIRKEN – Praktiske informationer :
Entré : dkr. 100,- [ inkl. gebyr ens pris for alle ]
Køb billetter i god tid – via Billetto linket her :
https://billetto.dk/e/
[ eller tag chancen og køb billetter ‘i Døren’]
Dørene åbnes kl. 15.30 hvor der vil være åbent i Koncertkirkens Café / Bar der vil kunne købes kaffe, the, og småkager vand, vin og øl, samt slik, snacks til rimelige priser.
Der vil være indlagt en pause i programmet fra kl. 16.45 til 17.15
hvor Koncertkirkens Café/bare selvfølgelig også er åben.
Der forefindes en elevator for gangbesværede ligesom der også adgang er et handicap toilet.
For yderligere information og evt. transport vejledning etc. se også hjemmesiden www.Koncertkirken.dk
Parkeringspladser skal reserveres på email: koncertkirken@gmail.com
__________________________
BEMÆRK VENLIGST :
Tonny Landy og Administrationen deltager og arbejder frivilligt.
Alle vore gæster deltager til fordel for et eller flere Studielegater som vi i ‘Opera Salon Cph’s regi glæder os meget til at uddele i forbindelse med afholdelsen af den sidste af denne sæsons i alt seks Saloner.
Overskuddet fra salget af billetter ved disse Opera Saloner går således til eller flere et lovende sangtalenter som vil blive udvalgt af en jury – mere herom på et senere tidspunkt.