Dato/tid
01.09.2015
19:00 – 23:30
Sted
KoncertKirken
SÆSONÅBNING I KONCERTKIRKEN
KoncertKirken har per den 1. juli 2015 købt og overtaget Blågårds Kirke på Nørrebro for at videreføre denne unikke og smukke bygning som permanent koncertsted og kulturcenter på Blågårds Plads.
Vi fejrer åbningen af den nye sæson 2015/2016 den 1. september med et blandet program, som både afspejler bredden i koncertstedets profil, og giver en forsmag på den kommende sæsons mange forskellige koncertprogrammer.
Vi bevæger os denne aften således fra barokkens verden, over kormusik, til jazz, og til sidst smuk og følsom pop-rock – fra det lille og intime instrumentale format, til den fyldige og store vokallyd, til sjove jazz improvisationer, og til fangende og måske lidt dystre, elektriske sange…
Vi inviterer et stort og bredt publikum, inklusive alle dem som støttet KoncertKirken og medvirket til at realisere projektet. Det bliver således ikke kun en musisk aften, men forhåbentlig også en aften hvor mange mennesker mødes på kryds og tværs af genre og tilhørigheder.
PROGRAM:
19.00: BAROKMUSIK med POLSK-DANSK DUO (dk/pl)
Barbara Bajor – barokfagot
Charlotte Møller – cembalo
Program:
J.S. Bach: fransk suite i G-dur for cembalo
Telemann: sonate i f-mol og sonate i a-mol for fagot og BC
Boismortier: Suite i G-dur for fagot og BC
Scheibe: sonata i C-dur for cembalo
20.00: KORMUSIK med DIABOLUSKORET (dk)
DiabousKoret er kendt for sine stemningsfulde koncerter med overraskelser, humor og kunstnerisk bid. Diabolus har sit udspring i Tritonus, som John Høybye dirigerede i 35 år. Det er anerkendt som et af vore mest vidtfavnende kor med et repertoire og en stil, der rummer både den klassiske og den nye rytmiske musik lige fra Händels Messias, Carmina Burana, Ellingtons Sacred Concert og Disney-kor.
Fra korets nye CD ”Måske en Martsnat” præsenteres et lille udvalg af sange med musik af John Høybye.
Klaver: Mads Granum
Bas: Mikkel Nielsen
Percussion: Flemming Nilsson
Dirigent: John Høybye
21.00: JAZZ med ANT BOOGIE FARM (no)
Med nysgerrighed og en legende tilgang til musik kaster de fire norske musikere sig ud i at eksperimentere med klangflader, psykedeliske effekter og støj. Dette bliver sat sammen med gennemkomponerede temaer, som strengt giver rammerne.
Det er i kontrasten mellem det komponerede og helt improviserede, at Ant Farm Boogie skaber sin musik, som både tonalt og dynamisk strækker sig over hele spektret. Temaerne er energiske, udadvendte, til tider glade og bærer præg af inspiration fra bl.a. Ornette Coleman og Tim Berne.
Alf Hulbækmo – synthesizere af forskellige arter
Martin Miguel – guitar og effekter
Ola Djupvik – trommer og pling
Signe Emmeluth – altsax og komposition
22.00: POP med TROLN (dk)
Troln´s medlemmer er alle kendinge på den københavnske musikscene. Lyden er filmisk, mørk, vuggende, nænsom, af og til med et faretruende jag. Som et kig ind i Lynchs sureelle univers, en mørk drøm med et håb om lys og uskyld. Den sorte skov og den neonbelyste by er begge tilstede I de stemningsfulde komnpositioner.
Helene Navne – vokal/bas
Henrik Liebgott – guitar
Thomas Olsen – trommer
Christian Rønn – wûrlitzer piano og fx devices
https://soundcloud.com/troln
Entré: 50 kr for hele aftenen.
Andelshavere har gratis adgang.
Døren åbner kl 18.00.
Bar & Café.